Tjek RKI din info

Hvad DinInfo er

DinInfo er selvbetjeningsindgangen til RKI. Registret drives af Experian, som overtog det efter Ribers Kredit Information — derfor møder du tre navne om den samme database: RKI i daglig tale, Ribers i ældre breve og aftaler, Experian i det med småt. Der er kun ét opslag at foretage, uanset hvilket af navnene du er gået ind ad.

Det, du får adgang til, er dine egne oplysninger. Du kan ikke slå andre op, og du må ikke logge ind som en anden — heller ikke med deres samtykke.

Sådan gør du

Log ind med MitID. Du ser derefter, om der er registreret noget om dig, og i givet fald hvilke sager. Notér for hver sag tre ting: hvem der har indberettet, hvilket beløb den står med, og hvornår registreringen er oprettet.

De tre oplysninger er hele grundlaget for alt det, der kommer bagefter. Uden indberetterens navn kan du hverken betale den rette eller gøre indsigelse det rigtige sted. Uden registreringsdatoen kan du ikke regne ud, hvornår femårsfristen løber ud. Og uden beløbet kan du ikke se, om der er lagt gebyrer og omkostninger oveni undervejs.

Hvad opslaget ikke er

Det er ikke en kreditansøgning. Det udløser ingen vurdering, det registreres ikke som en forespørgsel hos långivere, og det påvirker ikke din mulighed for at låne. Du kan gentage det, så ofte du vil.

Det er heller ikke en henvendelse til kreditor, og det er ikke en indsigelse. Opslaget er første skridt — ikke handlingen selv. Vil du have gjort noget ved en registrering, går næste skridt til den, der har indberettet dig.

Hvad et rent opslag ikke betyder

To ting, der ofte forveksles. Et rent opslag betyder ikke, at du kan låne: en kreditvurdering ser også på indkomstens stabilitet, faste udgifter og rådighedsbeløb, og afslag med et rent register er helt almindeligt. Og det betyder ikke, at du er gældfri — kun at ingen har indberettet dig. Gæld, der endnu ikke opfylder betingelserne for indberetning, står ikke i registret og forsvinder ikke af den grund.

Husk det andet register

Danmark har to selvstændige kreditoplysningsregistre. RKI hos Experian er det ene. Debitor Registret, som drives af Dun & Bradstreet, er det andet. De er ikke forbundet, og en kreditor kan have indberettet til det ene, det andet eller begge.

Det betyder to opslag, ikke ét. Det gælder både, når du vil vide, hvor du står, og igen efter en betaling: sletningen sker hvert sted for sig, og en enkelt uafsluttet sag har udadtil præcis samme virkning som flere. Det er den hyppigste grund til, at folk oplever et nyt afslag, kort efter at de troede sagen var lukket.

Efter du har betalt

Slå op igen et par uger senere. Registreringen forsvinder ikke af sig selv, når pengene er betalt — den skal meldes slettet af den, der har indberettet den. Opslaget er den eneste måde at se, om det faktisk er sket.

Bed derfor altid om to ting, når du betaler: en kvittering, og en skriftlig bekræftelse på at sletningen er meldt videre. De to er ikke det samme, og det er den anden, der afgør, hvad andre kan se om dig. Står sagen der stadig efter et par uger, så ryk skriftligt med kvitteringen vedlagt.

Pas på svindel

Folk med økonomiske problemer er et almindeligt mål, netop fordi presset gør en mindre kritisk. Tre regler dækker det meste:

• Log aldrig ind via et link i en mail eller sms, der beder dig tjekke din RKI-status. Gå til siden selv.
• Oplys aldrig MitID-koder til andre. Hverken registret, din bank eller en myndighed vil bede om dem.
• Betal aldrig for at se din egen status, og betal aldrig nogen for at "fjerne" en registrering. Det kan ingen lovligt.

Møder du en side, der forlanger kortoplysninger for at vise dig, om du står i RKI, så luk den.

Hvis du ikke har MitID

Adgangen til selvbetjening bygger på MitID. Har du det ikke, eller er det spærret, skal det bringes i orden først — det er en forudsætning for stort set al digital selvbetjening i Danmark. Alternativet er at bede om oplysningerne skriftligt, hvilket må koste et mindre beløb pr. påbegyndt side.

Hvis du hjælper en anden

Opslaget kræver personens eget MitID, og du må ikke logge ind som en anden — heller ikke med samtykke. Du kan sidde med, mens de selv logger ind, og hjælpe med at forstå det, der står. Skal du kunne handle over for kreditorerne på en andens vegne, kræver det en fuldmagt.

Hvad du gør med det, du finder

Rækkefølgen betyder mere end farten. Skaf først overblik: begge registre, alle sager, med indberetter, beløb og dato noteret for hver. Prioritér derefter efter konsekvens frem for beløb — den sag, der står i vejen for noget konkret som en bolig, et abonnement eller et bankskifte, er den, det betaler sig at afslutte først, uanset om den er den største.

Kontakt så indberetteren. Bed om en specifikation af beløbet, før du betaler noget: rykkergebyrer, inkassoomkostninger og renter er lagt oveni undervejs, og du har krav på at vide, hvad du betaler for. Aftal derefter enten betaling eller en afdragsordning, du kan holde, og få aftalen skriftligt.

Kan du ikke betale, er en realistisk afdragsordning næsten altid bedre end ingenting — de fleste kreditorer foretrækker en aftale, der bliver overholdt, frem for en sag, der går i stå. Er billedet uoverskueligt, findes der gratis og uvildig gældsrådgivning i Danmark, og rådgiveren kan både prioritere sagerne og tale med kreditorerne på dine vegne.

Dine rettigheder ved opslaget

Du har ret til indsigt i, hvad der er registreret om dig, og hvorfra oplysningen stammer. Du har ret til at få forkerte oplysninger rettet. Begge dele udøves i praksis over for den, der har indberettet — registret retter ikke af sig selv. Kommer du ikke videre, fører Datatilsynet tilsyn med kreditoplysningsbureauernes behandling af personoplysninger.

Det, retten ikke dækker, er selve kravet. Er du uenig i, at du skylder pengene, er det en civilretlig tvist mellem dig og kreditor, og den løses ikke ved at henvise til databeskyttelsesreglerne. At blande de to er den hyppigste grund til, at en henvendelse ender det forkerte sted og bliver liggende.

Hvor ofte er det værd at tjekke

Der er ingen grund til at slå op løbende, hvis intet har ændret sig. Der er derimod god grund til det på fire tidspunkter: når du har betalt en gæld og venter en sletning, når du har fået et afslag, du ikke forstår, før du søger noget større, og når nogen fortæller dig, at du står registreret. Det sidste er værd at kontrollere selv — oplysningen kan være forældet eller forvekslet med en anden sag.

Hvad der står i en registrering

En post i registret er kortere, end folk forventer. Den fortæller, hvem der har indberettet, hvilket beløb sagen står med, og hvornår registreringen blev oprettet. Den fortæller ikke, hvad regningen oprindeligt drejede sig om, hvordan forløbet gik, eller hvad du måtte mene om kravet.

Derfor er det heller ikke registret, der kan svare på spørgsmål om sagen. Registret viser det, der er meldt ind. Alt om selve gælden — beløbets sammensætning, hvad der er betalt, hvad der kan aftales — ligger hos den, der har indberettet.

Hvis navnet er ukendt

Står der en indberetter, du ikke kan placere, skyldes det oftest, at sagen er overdraget til en advokat eller et inkassobureau undervejs. Det er dem, betalingen skal til. Betaler du den oprindelige kreditor bagefter, risikerer du, at pengene ikke registreres på sagen, og at registreringen bliver stående.

Gældsporteføljer handles også videre, og en sag kan skifte ejer mere end én gang. Registret kan oplyse, hvilken registrant der står bag, og på hvis vegne. Betal aldrig til nogen, du ikke har kunnet bekræfte har sagen.

Hvem kan slå dig op

Adgangen forudsætter et sagligt ærinde i forbindelse med kredit: typisk en långiver, en udlejer eller en leverandør, der overvejer at give dig kredit eller et abonnement. Din arbejdsgiver har ikke adgang, og hverken naboer eller familie kan slå dig op.

Det er værd at vide, fordi bekymringen for, at "alle kan se det", ofte fylder mere end de faktiske konsekvenser — som til gengæld er konkrete nok: afslag på kredit, krav om depositum eller forudbetaling, og markant dyrere vilkår, hvis man alligevel optager kredit.

Erhverv og privat

Registret dækker ikke kun privatpersoner. En virksomhed kan også indberettes, og konsekvenserne ligner: leverandører kan afvise kredit, og samarbejdspartnere kan bede om forudbetaling. Fremgangsmåden for at komme ud er den samme — kontakt indberetteren, betal eller aftal, og få sletningen bekræftet skriftligt.

Hvis du finder en fejl

Fire ting går typisk galt, og alle fire er konkrete nok til at gøre gældende: der kom aldrig en tredje rykker med udtrykkelig advarsel om indberetning; der gik mindre end ti dage mellem de to første rykkere; du havde gjort skriftlig indsigelse, så kravet var bestridt; eller sagen er slet ikke din.

I alle fire tilfælde er der tale om en oplysning, der ikke burde stå der. At få den fjernet er derfor ikke en tjeneste, du beder om, men en rettelse du har krav på. Skriv til indberetteren — ikke til registret, som ikke kan afgøre en tvist om kravet — vedlæg dokumentationen, og bed om et skriftligt, begrundet svar.

Ordene, du møder undervejs

Indberetter — den, der har meldt gælden ind, og dermed den eneste, der kan melde den slettet igen. Registrant — bureauet, der driver registret og viser oplysningen. Sagligt ærinde — kravet, der skal være opfyldt, før nogen må slå dig op. Varslende rykker — den sidste rykker før en indberetning, den der udtrykkeligt skal nævne, at gælden kan blive registreret.

De fire ord dækker det meste af den korrespondance, du kommer til at læse, og de gør både breve og opslag lettere at forholde sig til.

Rækkefølgen, der virker

Hvis der skal være én ting at tage med herfra, er det rækkefølgen. Først overblik: slå op begge steder, og notér indberetter, beløb og registreringsdato for hver sag. Så prioritering: den sag, der står i vejen for noget konkret, er den, det betaler sig at afslutte først, uanset om den er den største. Så aftalen: kontakt indberetteren, bed om en specifikation af beløbet, og aftal betaling eller afdrag på skrift, med bekræftelse på at sletningen meldes. Og til sidst kontrollen: slå op igen et par uger senere, begge steder.

Den rækkefølge er kedelig og langsommere end at udfylde en ansøgning. Den er også den eneste, der gør situationen mindre skrøbelig frem for mere.

Hvad du bør gemme

Gem hver rykker, du modtager, med den dato den kom. Gem din egen korrespondance, hvis du har gjort indsigelse, og gem svaret. Gem kvitteringer for alt, hvad du betaler, og gem den skriftlige bekræftelse på, at en sletning er meldt videre. Gem endelig et dateret skærmbillede af hvert opslag.

Det tager få minutter, mens materialet stadig ligger der, og er næsten umuligt at rekonstruere bagefter. Kreditor har sin dokumentation; det er værd at have sin egen.

Hvis du ikke er sikker på, hvad du kigger på

Er noget i opslaget uklart — et beløb der ikke stemmer, en dato der ser forkert ud, et navn du ikke kan placere — så spørg indberetteren direkte frem for at gætte. De skal kunne redegøre for, hvad kravet består af, hvornår det forfaldt, og hvilke rykkere der er sendt. Det er en kort samtale, og den er langt billigere end en betaling til den forkerte eller en indsigelse rejst på et forkert grundlag.

Kort sagt

Opslaget koster ingenting, kræver MitID og efterlader ingen spor. Det giver dig tre oplysninger pr. sag — indberetter, beløb og dato — og de tre er hele grundlaget for alt, hvad der kommer bagefter. Husk det andet register, og husk at slå op igen efter en betaling.