betingelser for rki registrering
Lovkrav for at blive registreret — 1000 kr-grænse, varsel, skriftlig erkendelse.
En kreditor må ikke bare indberette dig, fordi en regning er ubetalt. Der er betingelser, der skal være opfyldt først, og de er der for at give dig en reel mulighed for at betale eller gøre indsigelse.
Betingelse 1: gælden skal være misligholdt
Der skal være tale om en gæld, du ikke har betalt til tiden. Er kravet omtvistet — altså hvis du har gjort indsigelse, fordi du ikke mener at skylde beløbet — er situationen en anden, og det er et forhold at gøre gældende over for kreditor.
Betingelse 2: tre skriftlige rykkere
- De to første må ikke varsle om RKI.
- Der skal gå mindst ti dage mellem dem.
- Den tredje skal advare om, at du indberettes til RKI-registret.
Rækkefølgen er ikke en formalitet. Mangler den tredje, varslende rykker, er betingelserne ikke opfyldt.
Betingelse 3: beløbsgrænsen for offentlig gæld
Skylder du penge til det offentlige, skal beløbet være på mindst 7.500 kroner, før du kan indberettes som dårlig betaler. Mindre offentlige krav kan altså ikke i sig selv føre til en registrering.
Betingelse 4: alder
Unge under 18 år må ikke registreres i RKI. Er en person under 18 registreret, er det i sig selv grundlag for at kræve registreringen fjernet.
Efter registreringen: du skal informeres
Bliver du registreret, skal du have besked om det. Kommer beskeden aldrig, kan det skyldes en forældet adresse — men det ændrer ikke, at kravet består.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt
Så er registreringen ikke sket korrekt, og det er et konkret forhold at gøre indsigelse imod. Indsigelsen rettes til indberetteren, ikke til registret, og bør være skriftlig.
Gem de breve, du har modtaget. Datoerne på dem er det, sagen afgøres på: kan du vise, at der ikke gik ti dage mellem de to første rykkere, eller at der aldrig kom en advarsel, står du langt stærkere. Kommer du ikke videre, fører Datatilsynet tilsyn med området.
Sådan kontrollerer du selv, om de er opfyldt
Find de breve, du har modtaget, og læg dem i datorækkefølge. Gennemgå så tre ting:
- Er der tre skriftlige rykkere? Ikke telefonopkald eller sms — skriftlige rykkere.
- Gik der mindst ti dage mellem de to første?
- Advarede den tredje udtrykkeligt om indberetning til RKI?
Er svaret nej på et af dem, har du et konkret forhold at gøre gældende — ikke en fornemmelse, men en dato.
Hvis brevene er væk
Bed indberetteren om at dokumentere forløbet. Det er dem, der skal kunne vise, at betingelserne var opfyldt, og en henvendelse om det er både rimelig og almindelig.
Sådan kontrollerer du selv
Læg brevene i datorækkefølge og gennemgå tre ting: er der tre skriftlige rykkere, gik der mindst ti dage mellem de to første, og advarede den tredje udtrykkeligt om indberetning til RKI?
Er svaret nej på et af dem, har du et konkret forhold at gøre gældende. Har du ikke brevene, kan du bede indberetteren om at dokumentere forløbet — det er dem, der skal kunne vise, at betingelserne var opfyldt.
Sletning fjerner oplysningen, ikke gælden
En sag kan stå i højst fem år fra registreringsdatoen. Betaler du inden da, skal den, der har indberettet dig, melde sletningen — det sker ikke automatisk, fordi pengene er gået ind.
Og når registreringen forsvinder, forsvinder oplysningen, ikke skyldforholdet. Kreditor kan fortsat kræve pengene. At vente femårsfristen ud er derfor ikke en måde at slippe af med gæld på.
Din ret til en bankkonto består
Efter Finanstilsynets beskrivelse kan et pengeinstitut ikke nægte at oprette en basal betalingskonto med henvisning til, at en forbruger er registreret i RKI. Banken skal svare senest 10 arbejdsdage efter en fuldstændig ansøgning, og et afslag skal som udgangspunkt begrundes.
Kontoen dækker det basale: hæve og indsætte kontanter, sende og modtage betalinger, betale med kort og bruge Betalingsservice — og den kan bruges som NemKonto. Retten gælder kontoen, ikke kreditten.
Kilder
- DinInfo (Experian) — log ind med MitID
- Forbrugerrådet Tænk — Er du registreret i RKI?
- Dun & Bradstreet — Debitor Registret
- Datatilsynet
Efter registreringen: du skal informeres
Bliver du registreret, skal du have besked om det. Kommer beskeden aldrig, kan det skyldes en forældet adresse — men det ændrer ikke, at kravet består. Derfor er et opslag den sikre måde at vide, hvor du står.
Hvis betingelserne ikke er opfyldt
Så er registreringen ikke sket korrekt, og det er et konkret forhold at gøre indsigelse imod. Indsigelsen rettes til indberetteren, ikke til registret, og bør være skriftlig. Gem de breve, du har modtaget: datoerne på dem er det, sagen afgøres på. Kommer du ikke videre, fører Datatilsynet tilsyn med området.
Hvorfor datoerne er det vigtigste
Fordi de er det, en indsigelse står og falder med. Gem de rykkere, du har modtaget, og notér hvornår hver enkelt kom. Kan du vise, at mellemrummet var for kort, eller at den varslende rykker aldrig kom, har du et konkret forhold at gøre gældende.
Betingelserne i kort form
Kravet skal være forfaldent og ubestridt. Du skal have modtaget tre skriftlige rykkere, den sidste med udtrykkelig advarsel om, at gælden kan blive indberettet. Og der skal gå mindst ti dage mellem de første to.
Er en af delene ikke opfyldt, er registreringen ikke sket efter reglerne — og det er et konkret forhold, du kan gøre gældende over for indberetteren.
Kort sagt
Fire ting skal være på plads: et forfaldent krav, et ubestridt krav, tre skriftlige rykkere hvor den sidste udtrykkeligt advarer om indberetning, og mindst ti dage mellem de to første. Mangler én af dem, har du et konkret forhold at gøre gældende — og det gøres over for indberetteren, ikke over for registret.
Er du i tvivl om, hvor i forløbet din sag er, så spørg afsenderen af det seneste brev direkte. De skal kunne oplyse, hvilke rykkere der er sendt og hvornår — og den oplysning er billigere at få nu end at skulle rekonstruere bagefter.