dininfo eller experian

Spørgsmålet dukker op, fordi man møder begge navne, når man leder efter sin RKI-status. Svaret er enkelt: det er ikke to virksomheder. DinInfo er Experians selvbetjeningsløsning for privatpersoner, og registret bag er det samme.

Sådan hænger de sammen

• Experian er virksomheden, der ejer og driver RKI-registret.
• DinInfo er den indgang, hvor du som privatperson logger ind med MitID og ser dine egne oplysninger.
• RKI — Ribers Kredit Information — er selve registret.

Tre navne, ét register. Derfor er der heller ikke noget at vælge imellem: du skal ikke slå op begge steder, for det er samme sted.

Hvor du henvender dig om hvad

Det er her, forvirringen faktisk koster tid, så det er værd at have skarpt:

• Vil du se din status? Log ind med MitID via Experians selvbetjening.
• Vil du betale eller aftale afdrag? Kontakt den, der har indberettet dig — kreditor, advokat eller inkassobureau. Hverken Experian eller DinInfo modtager betalinger.
• Vil du gøre indsigelse? Også indberetteren. Registret retter kun efter besked fra dem.
• Kommer du ikke videre? Datatilsynet fører tilsyn med området.

Det andet register er en anden sag

Her er der derimod to virksomheder. Debitor Registret drives af Dun & Bradstreet og er helt uafhængigt af Experian. De to registre deler ikke data.

Så: DinInfo og Experian er samme aktør, mens RKI og Debitor Registret er to forskellige registre. Det er den skelnen, der er værd at holde fast i.

Hvad du bør gøre

Slå op begge steder, hvis du vil vide, hvor du står — én gang hos Experian og én gang hos Dun & Bradstreet. Det tager samlet et kvarter.

Hvorfor spørgsmålet overhovedet opstår

Fordi navnene optræder i forskellige sammenhænge. Kreditors brev nævner måske RKI, søgeresultatet peger på DinInfo, og databehandleren i det med småt hedder Experian. Tre navne, samme register — og ingen af dem er den, du skal betale til.

Den skelnen der faktisk betyder noget

Ikke DinInfo mod Experian, men register mod indberetter. Registret viser oplysningen; indberetteren ejer sagen, modtager betalingen og melder sletningen. Næsten alle spørgsmål, folk stiller registret, hører hjemme hos indberetteren.

Og dernæst: RKI mod Debitor Registret. Det er de to, der reelt kræver to opslag.

Kort svar til den travle

DinInfo er Experians indgang for privatpersoner. Samme virksomhed, samme register, ingen grund til at slå op begge steder.

Det, du derimod skal gøre to gange, er at tjekke RKI og Debitor Registret. Det er to selvstændige registre med hver sin ejer, og de udveksler ikke oplysninger.

Hvis du kun har tid til én ting

Slå op begge steder og notér indberetterens navn. Alt andet — beløb, frister, indsigelser — kan håndteres bagefter, men uden indberetterens navn kommer du ingen vegne.

Den skelnen der faktisk betyder noget

Ikke DinInfo mod Experian, men register mod indberetter. Registret viser oplysningen; indberetteren ejer sagen, modtager betalingen og melder sletningen. Næsten alle spørgsmål, folk stiller registret, hører hjemme hos indberetteren.

Der er to registre

RKI drives af Experian; Debitor Registret drives af Dun & Bradstreet. De deler ikke data, og en kreditor vælger selv, hvor den indberetter.

Derfor kan du stå i det ene uden det andet, stå begge steder for den samme gæld, og blive slettet det ene sted før det andet. Et fuldt overblik er to opslag — og det er den hyppigste grund til, at nogen får et nyt afslag kort efter at have betalt.

Din ret til en bankkonto består

Efter Finanstilsynets beskrivelse kan et pengeinstitut ikke nægte at oprette en basal betalingskonto med henvisning til, at en forbruger er registreret i RKI. Banken skal svare senest 10 arbejdsdage efter en fuldstændig ansøgning, og et afslag skal som udgangspunkt begrundes.

Kontoen dækker det basale: hæve og indsætte kontanter, sende og modtage betalinger, betale med kort og bruge Betalingsservice — og den kan bruges som NemKonto. Retten gælder kontoen, ikke kreditten.

Kilder

• DinInfo (Experian) — log ind med MitID
• Forbrugerrådet Tænk — Er du registreret i RKI?
• Dun & Bradstreet — Debitor Registret
• Datatilsynet

Hvorfor spørgsmålet opstår

Fordi navnene optræder i forskellige sammenhænge. Kreditors brev nævner måske RKI, søgeresultatet peger på DinInfo, og databehandleren i det med småt hedder Experian. Tre navne, ét register — og ingen af dem er den, du skal betale til.

Hvor du henvender dig om hvad

Vil du se din status: log ind med MitID. Vil du betale eller aftale afdrag: kontakt den, der har indberettet dig. Vil du gøre indsigelse: også indberetteren, da registret kun retter efter besked fra dem. Kommer du ikke videre: Datatilsynet fører tilsyn med området.

Det praktiske svar

Du skal ikke vælge. Ét opslag med MitID dækker registret, uanset hvilket af navnene du er stødt på. Til gengæld skal du huske det andet register, som er en selvstændig database med sine egne indberetninger og sine egne datoer.

Hvad navnene ikke ændrer

Betalingen går aldrig til registret, uanset hvad det hedder. Den går til den, der har indberettet dig.

Hvad du skal notere ved opslaget

Indberetterens navn, beløbet og registreringsdatoen — for hver sag. De tre oplysninger er hele grundlaget for både betaling, afdragsaftale og indsigelse, og uden dem kommer du ikke videre, uanset hvilket af navnene du er gået ind ad.

Hvis du finder noget, du ikke kender

Et ukendt navn skyldes oftest, at sagen er overdraget til en advokat eller et inkassobureau undervejs. Det er dem, betalingen skal til — betaler du den oprindelige kreditor, risikerer du, at pengene ikke registreres på sagen.

Kort sagt

Navnene er tre, registret er ét, og opslaget er det samme. Det, der reelt kræver to henvendelser, er ikke navnene — det er de to selvstændige danske kreditoplysningsregistre, som hver har deres indberetninger og deres egne datoer. Slå derfor op begge steder, både første gang og igen efter en betaling.