automatisk sletning rki

Automatisk sletning er den ene af to veje ud af RKI: en sag kan ikke stå registreret længere end fem år, og når fristen udløber, falder den ud af registret af sig selv.

Fem år fra hvornår?

Fra registreringsdatoen — ikke fra den dato, gælden opstod, og ikke fra den første rykker. Derfor er registreringsdatoen en af de oplysninger, du bør notere, når du slår op i dine egne oplysninger.

Har du flere sager, har hver sin dato og sin egen frist. At én sag falder ud, betyder ikke, at du er ude af registret.

Det eneste, der er automatisk

Femårsgrænsen er den eneste automatik i systemet. Alt andet kræver, at nogen gør noget:

• Betaler du gælden, sker sletningen ikke automatisk. Den, der har indberettet dig, skal melde den videre.
• Er en oplysning forkert, retter registret den ikke af sig selv. Indsigelsen skal til indberetteren.

Det er den hyppigste årsag til, at folk tror, systemet er gået i stå: de har betalt, og der sker ingenting, fordi ingen har meldt det videre.

Gælden falder ikke ud med sagen

Den vigtigste sætning her: automatisk sletning fjerner oplysningen, ikke gælden. Kreditor kan fortsat kræve pengene, og gælden kan fortsat inddrives efter de fem år.

At vente fristen ud er derfor ikke en måde at slippe af med gæld på — kun en måde, hvorpå oplysningen holder op med at være synlig for kreditgivere.

Hvorfor det kan føles længere end fem år

Mange oplever at have været registreret i langt mere end fem år. Forklaringen er sjældent, at én sag stod for længe. Det er, at der kom nye sager til undervejs, hver med sin egen frist.

Derfor er det værd at få overblik over alle sager på én gang. Ellers falder den ene ud, mens de næste løber videre.

Det andet register har sin egen frist

Debitor Registret har også en femårsgrænse, men egne datoer. Du kan blive slettet det ene sted, før du slettes det andet.

Hvad du bør gøre, mens du venter

Venter du femårsfristen ud, er der stadig noget at holde øje med. Kommer der en ny misligholdt gæld undervejs, starter en ny sag med sin egen frist — og så opleves det, som om registreringen aldrig hører op.

Er der flere sager, så skaf overblik over dem alle: indberetter, beløb og dato for hver. Ellers er det umuligt at vide, hvornår du faktisk er ude.

Når fristen er udløbet

Slå op og kontrollér, at sagen faktisk er faldet ud. Sker det ikke, så ryk skriftligt hos indberetteren med henvisning til registreringsdatoen. Og husk, at kreditor fortsat kan kræve pengene — sletningen ændrer kun, hvad andre kan se.

Sletning fjerner oplysningen, ikke gælden

En sag kan stå i højst fem år fra registreringsdatoen. Betaler du inden da, skal den, der har indberettet dig, melde sletningen — det sker ikke automatisk, fordi pengene er gået ind.

Og når registreringen forsvinder, forsvinder oplysningen, ikke skyldforholdet. Kreditor kan fortsat kræve pengene. At vente femårsfristen ud er derfor ikke en måde at slippe af med gæld på.

Hvorfor det kan føles længere end fem år

Fristen gælder pr. sag. Falder én ud, løber de øvrige videre med hver sin dato — og en ny misligholdt gæld er en ny sag med en ny frist. Det er forklaringen på, at nogle oplever at have været registreret i langt mere end fem år.

Derfor er det værd at få overblik over alle sager på én gang frem for kun at holde øje med den ældste.

Der er to registre

RKI drives af Experian; Debitor Registret drives af Dun & Bradstreet. De deler ikke data, og en kreditor vælger selv, hvor den indberetter.

Derfor kan du stå i det ene uden det andet, stå begge steder for den samme gæld, og blive slettet det ene sted før det andet. Et fuldt overblik er to opslag — og det er den hyppigste grund til, at nogen får et nyt afslag kort efter at have betalt.

Kilder

• DinInfo (Experian) — log ind med MitID
• Forbrugerrådet Tænk — Er du registreret i RKI?
• Dun & Bradstreet — Debitor Registret
• Datatilsynet

Det eneste, der er automatisk

Femårsgrænsen er den eneste automatik i systemet. Alt andet kræver, at nogen gør noget: betaler du gælden, sker sletningen ikke af sig selv, og er en oplysning forkert, retter registret den ikke selv. Det er den hyppigste årsag til, at folk tror, systemet er gået i stå — de har betalt, og der sker ingenting, fordi ingen har meldt det videre.

Når fristen er udløbet

Slå op og kontrollér, at sagen faktisk er faldet ud. Sker det ikke, så ryk skriftligt hos indberetteren med henvisning til registreringsdatoen. Og husk, at kreditor fortsat kan kræve pengene — sletningen ændrer kun, hvad andre kan se.

Derfor sker der ingenting, når du har betalt

Fordi ingen har meldt det. Bed altid om to ting, når du betaler: en kvittering, og en bekræftelse på at registreringen meldes slettet. Uden den anden kan du stå med beviset for betalingen og registreringen i behold.

Begge registre

Var gælden indberettet begge steder, sker sletningen hvert sted for sig.

Hvad du gør, hvis fristen er passeret

Ryk skriftligt hos indberetteren og henvis til registreringsdatoen. Vedlæg dokumentation, hvis du har den. Bliver sagen stående uden forklaring, fører Datatilsynet tilsyn med området — men prøv indberetteren først, både fordi det som regel er hurtigere, og fordi en tilsynssag står stærkere, når du kan vise, at du har forsøgt.

Kort sagt

Kun femårsfristen er automatisk. Betaling udløser ikke en sletning af sig selv, og et opslag efter en betaling er den eneste måde at vide, om den faktisk er gennemført. Bed derfor altid om både kvittering og bekræftelse på, at sletningen er meldt videre — og kontrollér begge registre bagefter.