frivillig sletning rki

Frivillig sletning dækker over, at den, der har indberettet gælden, melder registreringen slettet. Det er dermed det ene af de to udtryk på denne side, der beskriver noget virkeligt — men det er værd at være præcis om, hvem der beslutter hvad.

Det er indberetterens melding, ikke din anmodning, der fjerner registreringen. Og det er ikke noget, en tredjepart kan sælge dig.

Når sletningen ikke er frivillig, men skyldig

Er gælden betalt, er grundlaget for registreringen væk, og så er en sletning ikke en tjeneste — den er en rettelse af en oplysning, der ikke længere er rigtig. Det samme gælder, hvis registreringen er sket på et forkert grundlag: rykkerreglerne blev ikke fulgt, beløbet er forkert, eller sagen er slet ikke din.

I de tilfælde skal du ikke bede om en tjeneste. Du skal påpege, at oplysningen er forkert, og bede om at få den rettet. Bliver den stående alligevel, fører Datatilsynet tilsyn med, hvordan kreditoplysningsbureauer behandler oplysninger om dig.

Når den reelt er frivillig

Er gælden ubetalt, og er registreringen sket korrekt, er kreditor ikke forpligtet til at fjerne den. Nogle vælger alligevel at melde en sletning som led i en aftale — for eksempel når der indgås en afdragsordning, der bliver overholdt. Det er en forhandling, ikke en rettighed, og svaret kan lige så godt være nej.

Vil du forsøge, så gør det skriftligt og konkret: hvilken sag det drejer sig om, hvad du foreslår, og hvad du kan holde. En realistisk ordning, du overholder, er et bedre argument end en større, der bryder sammen efter to måneder.

Reglerne, der faktisk gælder

Fire betingelser skal være opfyldt, før en gæld må indberettes til et kreditoplysningsbureau. Kravet skal være forfaldent. Det skal være ubestridt — altså et krav, du ikke har gjort skriftlig indsigelse imod. Du skal have modtaget tre skriftlige rykkere om det samme krav. Og den sidste af dem skal udtrykkeligt oplyse, at gælden kan blive indberettet, hvis den ikke betales.

Dertil kommer én frist: der skal gå mindst ti dage mellem den første og den anden rykker. Den findes, fordi tre rykkere sendt over tre dage ikke giver nogen reel mulighed for at reagere.

Det er hele listen. Der er ikke flere frister, og datoerne på dine egne breve er derfor den vigtigste dokumentation, du har — gem dem. Forbrugerrådet Tænk gennemgår forløbet, og Datatilsynet fører tilsyn med, hvordan kreditoplysningsbureauer behandler oplysninger om dig.

Sådan beder du om det

Skriftligt, med sagens nummer, beløbet og datoen for betalingen vedlagt kvitteringen. Bed udtrykkeligt om en bekræftelse på, at sletningen er meldt til registret — ikke bare på at betalingen er modtaget. De to er ikke det samme, og det er den anden, der afgør, hvad andre kan se om dig.

Var gælden indberettet begge steder, så bed om bekræftelse for begge. Slå derefter selv op via DinInfo (Experian) og hos Dun & Bradstreet et par uger senere for at se, at det faktisk er gennemført.

Husk, at der er to registre

Danmark har to selvstændige kreditoplysningsregistre: RKI, der drives af Experian og slås op via DinInfo (Experian), og Debitor Registret hos Dun & Bradstreet. En kreditor kan have indberettet til det ene, det andet eller begge.

Det betyder to opslag, ikke ét — både når du vil vide, hvor du står, og igen efter en betaling. Sletningen sker hvert sted for sig, og en enkelt uafsluttet sag har udadtil præcis samme virkning som flere.

Vejen ud, uanset hvad du har hørt

Der findes kun tre måder, en registrering forsvinder på. Gælden betales, og den, der har indberettet, melder sletningen. Der indgås en aftale, og indberetteren melder sletningen, når kravet er indfriet. Eller femårsfristen udløber.

Ingen tredjepart kan lovligt fjerne en korrekt registrering mod betaling. Møder du et tilbud om det, er det enten uden værdi eller decideret svindel — og det samme gælder sider, der forlanger kortoplysninger for at vise dig din egen status. Opslaget i dine egne oplysninger sker med MitID og koster ingenting.

Kan du ikke betale samlet, er en afdragsordning, du rent faktisk kan holde, næsten altid bedre end ingenting. Den koster typisk ingen ny rente, og de fleste kreditorer foretrækker en aftale, der bliver overholdt, frem for en sag, der går i stå. Er billedet uoverskueligt, findes der gratis og uvildig gældsrådgivning i Danmark.

Kort sagt

Frivillig sletning er kreditors melding, ikke din anmodning. Er gælden betalt eller registreringen forkert, er sletningen noget du kan kræve; er den ubetalt og korrekt, er den noget du kan bede om. Ingen udenforstående kan levere den mod betaling.

Hvem "kreditor" er i praksis

Ikke altid den virksomhed, du oprindeligt handlede med. Er sagen overdraget undervejs, er det advokaten eller inkassobureauet, der står som indberetter — og dermed dem, der skal melde sletningen. Betaler du den oprindelige kreditor bagefter, risikerer du, at pengene ikke registreres på sagen, og at registreringen bliver stående.

Gældsporteføljer handles også videre. Registret kan oplyse, hvilken registrant der står bag, og på hvis vegne — det er det rigtige sted at begynde, og du bør aldrig betale til nogen, du ikke har kunnet bekræfte har sagen.

Når flere sager skal slettes

Har du flere registreringer, sker sletningen ikke samlet. Hver sag har sin egen indberetter, sit eget beløb og sin egen afslutning. Lav en liste, notér for hver hvem der skal kontaktes og hvad status er, og kryds af når sletningen er bekræftet. En enkelt uafsluttet sag har samme virkning som flere: er fire ud af fem slettet, får du fortsat afslag på grund af den femte.