persondataloven

Persondataloven er den betegnelse, de fleste stadig bruger om de danske regler for behandling af personoplysninger. Reglerne findes i dag i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og den danske databeskyttelseslov, og de er grunden til, at et skyldnerregister ikke må registrere hvad som helst om hvem som helst.

Hvorfor det er relevant for RKI

Et kreditoplysningsbureau behandler oplysninger om din økonomi — nogle af de mest følsomme oplysninger, der findes om en privatperson. Lovgivningen sætter derfor rammer for, hvilke oplysninger der må behandles, hvor længe de må opbevares, og hvad du har krav på at få at vide.

Det er også herfra, femårsgrænsen og kravet om, at du skal informeres ved en registrering, henter deres grundlag.

Dine rettigheder i praksis

• Indsigt. Du har ret til at få at vide, hvad der er registreret om dig, og hvem der har indberettet det. Det er den ret, du bruger, når du logger ind med MitID.
• Berigtigelse. Er en oplysning forkert eller misvisende, har du ret til at få den rettet.
• Sletning. Du kan kræve oplysninger slettet, når der ikke længere er grundlag for at behandle dem.
• Klage. Datatilsynet fører tilsyn med området og kan behandle en klage.

Hvad retten til sletning ikke dækker

Det er værd at være præcis her, fordi forventningen ofte er en anden: retten til sletning gælder ikke en korrekt registrering. Er gælden reel og ubetalt, er registreringen som udgangspunkt lovlig, indtil gælden betales eller femårsfristen udløber.

Reglerne beskytter dig mod forkerte og forældede oplysninger — ikke mod rigtige oplysninger, du gerne ville være foruden.

Hvem du henvender dig til

Indsigelser går til den, der har indberettet dig, fordi det er indberetteren, der har ansvaret for oplysningens rigtighed. Får du ikke medhold, er Datatilsynet næste skridt.

Hvorfor navnet lever videre

Den oprindelige persondatalov blev afløst, da GDPR trådte i kraft, men navnet sidder fast i daglig tale — også i breve fra virksomheder. Møder du det, er det de gældende databeskyttelsesregler, der menes.

Sådan bruger du reglerne i praksis

1. Skaf indsigt. Log ind med MitID og se, hvad der står, og hvem der har indberettet det.
2. Gør indsigelse skriftligt hos indberetteren, hvis noget er forkert. Beskriv hvad der er galt, og vedlæg dokumentation.
3. Gem korrespondancen. Den er dit grundlag, hvis sagen skal videre.
4. Klag til Datatilsynet, hvis du ikke kommer videre.

Rækkefølgen betyder noget: Datatilsynet forventer, at du først har forsøgt hos den ansvarlige.

Hvad du kan forvente af et svar

Du har krav på svar inden for rimelig tid, og på at få oplyst, hvad der behandles om dig, og hvorfra oplysningen stammer. Får du et afslag på din indsigelse, bør det være begrundet — og begrundelsen er netop det, Datatilsynet kan forholde sig til, hvis du går videre.

Hvorfor navnet lever videre

Den oprindelige persondatalov blev afløst, da GDPR trådte i kraft, men navnet sidder fast i daglig tale — også i breve fra virksomheder. Møder du det, er det de gældende databeskyttelsesregler, der menes.

Sådan bruger du reglerne i praksis

1. Skaf indsigt. Log ind med MitID, eller anmod skriftligt.
2. Gør indsigelse hos indberetteren, hvis noget er forkert — skriftligt, med datoer og dokumentation.
3. Gem korrespondancen. Både din henvendelse og svaret.
4. Klag til Datatilsynet, hvis du ikke kommer videre.

Rækkefølgen er ikke tilfældig: tilsynet forventer, at du først har henvendt dig til den ansvarlige, og en klage uden det forudgående forløb er sværere at komme videre med.

Hvad reglerne ikke giver dig

Retten til sletning gælder ikke en korrekt registrering. Er gælden reel og ubetalt, er registreringen som udgangspunkt lovlig, indtil den betales eller femårsfristen udløber.

Reglerne beskytter mod forkerte og forældede oplysninger — ikke mod rigtige oplysninger, man gerne ville være foruden. Og de afgør ikke, om du skylder pengene: det er en civilretlig tvist mellem dig og kreditor, ikke en tilsynssag.

Den rettighed, flest ikke kender

Efter Finanstilsynets beskrivelse kan et pengeinstitut ikke nægte at oprette en basal betalingskonto med henvisning til, at en forbruger er registreret i RKI. Banken skal svare senest 10 arbejdsdage efter en fuldstændig ansøgning, og et afslag skal som udgangspunkt begrundes.

Kontoen dækker det basale: hæve og indsætte kontanter, sende og modtage betalinger, betale med kort og bruge Betalingsservice — og den kan bruges som NemKonto. Uden den kan du hverken få løn udbetalt eller betale regninger, så det er den rettighed, der betyder mest i praksis.

Bemærk skellet: retten gælder kontoen, ikke kreditten. Banken skal give dig en konto; den skal ikke låne dig penge.

Kilder

• Datatilsynet
• Databeskyttelsesloven (LOV nr 502 af 23/05/2018)
• Finanstilsynet — spørgsmål og svar
• Forbrugerrådet Tænk

Hvad du kan forvente af et svar

Du har krav på svar inden for rimelig tid, og på at få oplyst, hvad der behandles om dig, og hvorfra oplysningen stammer. Får du et afslag på din indsigelse, bør det være begrundet — og begrundelsen er netop det, Datatilsynet kan forholde sig til, hvis du går videre.

Grænsen mellem to slags sager

Loven regulerer, hvordan oplysninger om dig behandles — ikke om du skylder pengene. Er du uenig i selve kravet, er det en civilretlig sag mellem dig og kreditor, og den løses ikke ved at henvise til databeskyttelsesreglerne.

Skelnen afgør, hvor du bruger din tid: er oplysningen forkert behandlet, er det en tilsynssag; er kravet forkert, er det en tvist med kreditor. At blande de to er den hyppigste grund til, at en henvendelse ender det forkerte sted og går i stå.

To rettigheder, du bruger oftest

Indsigt: du kan få at vide, hvad der er registreret om dig, og hvorfra oplysningen stammer. Berigtigelse: du kan kræve forkerte oplysninger rettet. Begge udøves i praksis over for den, der har indberettet — registret retter ikke af sig selv.