kreditregister

Et kreditregister — også kaldet et skyldnerregister — er en database over personer og virksomheder, der ikke har betalt en gæld til tiden. Formålet er, at en virksomhed kan vurdere risikoen, før den giver kredit.

Private, ikke offentlige

I Danmark drives kreditregistrene af private virksomheder, ikke af staten. De to store er RKI, som drives af Experian, og Debitor Registret, som drives af Dun & Bradstreet.

Det er en vigtig skelnen. Registrene træffer ingen myndighedsafgørelser, de kan ikke inddrive gæld, og en registrering er ikke en dom. De opbevarer og viser en oplysning, som en kreditor har meldt ind.

De deler ikke data

Registrene konkurrerer, og de udveksler ikke oplysninger. En kreditor vælger selv, hvor den indberetter — nogle ét sted, nogle begge. Konsekvensen for dig er konkret: du kan stå i det ene uden at stå i det andet, og en sletning ét sted gælder ikke det andet.

Hvem må slå dig op?

Ikke enhver. Opslag er forbeholdt virksomheder og myndigheder med et sagligt ærinde, typisk fordi du selv er ved at indgå en aftale med dem — en bank, en teleudbyder, en udlejer. En privatperson kan ikke søge dig frem.

Hvad der gælder for alle registre

• Fem år. En sag kan stå registreret i op til fem år fra registreringsdatoen.
• Indberetteren sletter. Betaler du, skal den, der meldte gælden ind, melde sletningen videre. Det sker ikke automatisk.
• Du har ret til indsigt. Du kan se, hvad der står om dig, og hvem der har indberettet det.
• Du kan gøre indsigelse mod forkerte oplysninger — hos indberetteren, ikke hos registret.

Reglerne bag

Behandlingen af oplysninger om dig er reguleret af databeskyttelseslovgivningen, og Datatilsynet fører tilsyn med området. Det er derfor, der findes grænser for, hvor længe en oplysning må stå, og krav om at du skal informeres.

Kreditregister er ikke kreditvurdering

En kreditvurdering er udbyderens samlede bedømmelse af dig — indkomst, faste udgifter, rådighedsbeløb og eventuelle registreringer. Registret er kun én ingrediens. Derfor kan du få afslag, selvom du ikke står nogen steder, og derfor fortæller et rent opslag ikke, at du kan låne.

Hvordan en oplysning havner der

Vejen er den samme uanset register: en regning forfalder, kreditor rykker skriftligt, og først når varslerne er sendt, må gælden indberettes. Det er kreditor — eller den advokat eller det inkassobureau, sagen er overdraget til — der foretager indberetningen. Registret modtager den og viser den.

Derfor er registret aldrig det rigtige sted at henvende sig om selve gælden. Det ved ikke, hvad du har betalt, og det kan ikke rette noget uden besked fra den, der meldte ind.

Hvad du selv kan se

Du har ret til indsigt i begge registre, og i begge tilfælde logger du ind med MitID. Det koster ikke noget, og opslaget er ikke en kreditansøgning — det efterlader ingen spor, der tæller imod dig.

Reglerne før en registrering

Der skal være sendt tre skriftlige rykkere, før du må indberettes. De to første må ikke varsle om RKI og skal sendes med mindst ti dages mellemrum, og den tredje skal udtrykkeligt advare om indberetningen.

Skylder du til det offentlige, skal beløbet være på mindst 7.500 kroner. Unge under 18 år må ikke registreres — sker det alligevel, er det i sig selv grundlag for at kræve registreringen fjernet.

Reglerne findes, for at du skal have en reel mulighed for at betale eller gøre indsigelse, før oplysningen bliver synlig. Gem rykkerbrevene og notér datoerne: det er dem, en indsigelse afgøres på, ikke argumenter.

Der er to registre

RKI drives af Experian; Debitor Registret drives af Dun & Bradstreet. De deler ikke data, og en kreditor vælger selv, hvor den indberetter.

Derfor kan du stå i det ene uden det andet, stå begge steder for den samme gæld, og blive slettet det ene sted før det andet. Et fuldt overblik er to opslag — og det er den hyppigste grund til, at nogen får et nyt afslag kort efter at have betalt.

Din ret til en bankkonto består

Efter Finanstilsynets beskrivelse kan et pengeinstitut ikke nægte at oprette en basal betalingskonto med henvisning til, at en forbruger er registreret i RKI. Banken skal svare senest 10 arbejdsdage efter en fuldstændig ansøgning, og et afslag skal som udgangspunkt begrundes.

Kontoen dækker det basale: hæve og indsætte kontanter, sende og modtage betalinger, betale med kort og bruge Betalingsservice — og den kan bruges som NemKonto. Retten gælder kontoen, ikke kreditten.

Kilder

• DinInfo (Experian) — log ind med MitID
• Forbrugerrådet Tænk — Er du registreret i RKI?
• Dun & Bradstreet — Debitor Registret
• Datatilsynet

Hvordan en oplysning havner der

Vejen er den samme uanset register: en regning forfalder, kreditor rykker skriftligt, og først når varslerne er sendt, må gælden indberettes. Det er kreditor — eller den advokat eller det inkassobureau, sagen er overdraget til — der foretager indberetningen. Registret modtager den og viser den.

Derfor er registret aldrig det rigtige sted at henvende sig om selve gælden. Det ved ikke, hvad du har betalt, og det kan ikke rette noget uden besked fra den, der meldte ind.

Kreditregister er ikke kreditvurdering

En kreditvurdering er udbyderens samlede bedømmelse — indkomst, faste udgifter, rådighedsbeløb og eventuelle registreringer. Registret er kun én ingrediens. Derfor kan du få afslag, selvom du ikke står nogen steder, og derfor fortæller et rent opslag ikke, at du kan låne.

Hvem må slå op

Adgangen forudsætter et sagligt ærinde i forbindelse med kredit. Din arbejdsgiver har ikke adgang, og privatpersoner kan ikke slå hinanden op. Du kan derimod altid se dine egne oplysninger med MitID.

Dine egne oplysninger

Du kan altid se, hvad der er registreret om dig, og hvorfra oplysningen stammer. Adgangen sker med MitID, og opslaget i dine egne oplysninger koster ingenting. Det er også det eneste sted, du får indberetterens navn — den oplysning, alt videre bygger på.