databeskyttelsesloven
Lovgrundlaget for RKI (efter 2018 — afløste persondataloven).
Databeskyttelsesloven er den danske lov, der supplerer databeskyttelsesforordningen (GDPR). Den indeholder blandt andet de særlige bestemmelser, der gælder for kreditoplysningsbureauer — altså virksomheder som Experian og Dun & Bradstreet, der driver skyldnerregistre.
Hvorfor den er relevant for RKI
Et kreditoplysningsbureau behandler oplysninger om din økonomi, og det er blandt de mest indgribende oplysninger, der findes om en privatperson. Loven sætter derfor rammer for, hvad der må behandles, hvor længe, og hvad du har krav på at få at vide.
Det er herfra, kravene om indsigt og om at du skal informeres ved en registrering, henter deres grundlag — og det er også her, grænserne for opbevaring hører hjemme.
Dine rettigheder
- Indsigt. At få at vide, hvad der er registreret om dig, og hvem der har indberettet det.
- Berigtigelse. At få rettet forkerte eller misvisende oplysninger.
- Sletning. At få slettet oplysninger, der ikke længere er grundlag for at behandle.
- Indsigelse. At gøre indsigelse mod behandlingen.
Skriftlig indsigt kan koste lidt
Forlanger du at få oplysningerne udleveret skriftligt, må et kreditoplysningsbureau opkræve et mindre beløb pr. påbegyndt side. Beder du ikke om skriftlig meddelelse, kan der ikke kræves betaling for svaret — og det digitale opslag med MitID er gratis.
I praksis betyder det, at du sjældent behøver betale noget for at finde ud af, hvor du står. Bed kun om skriftlig dokumentation, hvis du skal bruge den til en klage eller en retssag.
Hvad loven ikke giver dig
Retten til sletning gælder ikke en korrekt registrering. Er gælden reel og ubetalt, er registreringen som udgangspunkt lovlig, indtil den betales eller femårsfristen udløber. Reglerne beskytter mod forkerte og forældede oplysninger — ikke mod rigtige oplysninger, man gerne ville være foruden.
Hvem fører tilsyn
Datatilsynet. Kommer du ikke videre med indberetteren, er det dem, du kan klage til.
Forholdet til GDPR
GDPR er den fælles europæiske forordning, og databeskyttelsesloven er den danske lov, der supplerer den, hvor forordningen giver mulighed for nationale regler. For kreditoplysninger er det især de nationale bestemmelser, der er interessante — det er dem, der sætter rammerne for, hvad et bureau må registrere og hvor længe.
Sådan bruger du reglerne i praksis
- Bed om indsigt. Log ind med MitID, eller anmod skriftligt.
- Gør indsigelse hos indberetteren, hvis noget er forkert — skriftligt, med dokumentation.
- Gem korrespondancen. Både henvendelse og svar.
- Klag til Datatilsynet, hvis du ikke kommer videre.
Rækkefølgen er ikke tilfældig: tilsynet forventer, at du først har henvendt dig til den ansvarlige.
Det, loven ikke handler om
Loven regulerer, hvordan oplysninger om dig behandles — ikke om du skylder pengene. Er du uenig i selve kravet, er det en civilretlig sag mellem dig og kreditor, og den løses ikke ved at henvise til databeskyttelsesreglerne.
Skelnen er værd at holde fast i, fordi den afgør, hvor du bruger din tid: er oplysningen forkert behandlet, er det en tilsynssag; er kravet forkert, er det en tvist med kreditor.
Reglerne før en registrering
Der skal være sendt tre skriftlige rykkere, før du må indberettes. De to første må ikke varsle om RKI og skal sendes med mindst ti dages mellemrum, og den tredje skal udtrykkeligt advare om indberetningen.
Skylder du til det offentlige, skal beløbet være på mindst 7.500 kroner. Unge under 18 år må ikke registreres — sker det alligevel, er det i sig selv grundlag for at kræve registreringen fjernet.
Reglerne findes, for at du skal have en reel mulighed for at betale eller gøre indsigelse, før oplysningen bliver synlig. Gem rykkerbrevene og notér datoerne: det er dem, en indsigelse afgøres på, ikke argumenter.
Skriftlig indsigt kan koste lidt
Forlanger du oplysningerne udleveret skriftligt, må et kreditoplysningsbureau opkræve et mindre beløb pr. påbegyndt side. Beder du ikke om skriftlig meddelelse, kan der ikke kræves betaling for svaret — og det digitale opslag med MitID er gratis.
Bed derfor kun om skriftlig dokumentation, hvis du skal bruge den til en klage eller en retssag.
Din ret til en bankkonto består
Efter Finanstilsynets beskrivelse kan et pengeinstitut ikke nægte at oprette en basal betalingskonto med henvisning til, at en forbruger er registreret i RKI. Banken skal svare senest 10 arbejdsdage efter en fuldstændig ansøgning, og et afslag skal som udgangspunkt begrundes.
Kontoen dækker det basale: hæve og indsætte kontanter, sende og modtage betalinger, betale med kort og bruge Betalingsservice — og den kan bruges som NemKonto. Retten gælder kontoen, ikke kreditten.
Kilder
- Datatilsynet
- Databeskyttelsesloven (LOV nr 502 af 23/05/2018)
- Finanstilsynet — spørgsmål og svar
- Forbrugerrådet Tænk
Forholdet til GDPR
GDPR er den fælles europæiske forordning, og databeskyttelsesloven er den danske lov, der supplerer den, hvor forordningen giver mulighed for nationale regler. For kreditoplysninger er det især de nationale bestemmelser, der er interessante — det er dem, der sætter rammerne for, hvad et bureau må registrere og hvor længe.
Hvad loven ikke handler om
Om du skylder pengene. Er du uenig i selve kravet, er det en civilretlig sag mellem dig og kreditor, og den løses ikke ved at henvise til databeskyttelsesreglerne. Retten til sletning gælder heller ikke en korrekt registrering.
Retten til sletning har grænser
Den gælder oplysninger, der behandles i strid med reglerne — ikke en korrekt registrering af en gæld, du faktisk har. Er registreringen sket efter reglerne, er vejen ud betaling eller udløb af fristen.
Hvor du gør det gældende
Over for den, der har indberettet. Registret retter kun efter besked fra dem, og Datatilsynet er næste skridt, hvis du ikke kommer videre.
Indsigt i praksis
Retten til indsigt er den, du bruger oftest, og den udøves ved et opslag i dine egne oplysninger med MitID. Du kan se, hvad der er registreret, og hvorfra det stammer. Vil du have oplysningerne skriftligt, må det koste et mindre beløb pr. påbegyndt side.