debitor registret
Det lukkede debitor-register (forskelligt fra åbent RKI).
Debitor Registret er et dansk skyldnerregister, der drives af Dun & Bradstreet. Advokater, inkassobureauer, det offentlige og finansielle virksomheder kan indberette misligholdt gæld til det.
Det er ikke RKI
Det er den vigtigste og hyppigst misforståede pointe. Debitor Registret og RKI er to forskellige registre med hver sin ejer: Debitor Registret hører til Dun & Bradstreet, RKI til Experian.
Konsekvenserne er konkrete:
- Du kan stå i det ene uden at stå i det andet.
- Du kan stå begge steder for den samme gæld.
- Du kan blive slettet det ene sted, før du slettes det andet — det gør operatøren selv opmærksom på.
Derfor giver et opslag i kun ét register aldrig det fulde billede.
Hvor længe står en sag?
En sag kan stå registreret i højst fem år. Betaler du dit udestående, skal kreditor, advokaten eller inkassovirksomheden sørge for, at du bliver slettet. Sletningen sker altså ikke af sig selv, fordi pengene er betalt.
Registret modtager ikke betalinger
Debitor Registret er ikke en inkassovirksomhed og har ikke med selve betalingen at gøre. Det, registret kan, er at oplyse dig om, hvilken registrant der har indberettet dig, og på hvis vegne. Den oplysning er nøglen: uden den ved du ikke, hvem du skal betale eller forhandle med.
Sådan tjekker du
Du kan bede om en egenoplysning og logge ind med MitID. Der kan du se, hvad der er registreret, og hvem der står bag. Forlanger du oplysningerne skriftligt, må bureauet opkræve et mindre beløb; et svar, du ikke har bedt om skriftligt, må ikke koste noget.
Hvis noget er forkert
Kontakt den, der har indberettet dig. Det er indberetteren, der har ansvaret for, at oplysningen er korrekt, og som skal rette eller fjerne den. Kommer du ikke videre, fører Datatilsynet tilsyn med området.
Erhverv og privat
Registret dækker ikke kun privatpersoner. En virksomhed kan også indberettes, og konsekvenserne ligner: leverandører kan afvise kredit, og samarbejdspartnere kan bede om forudbetaling. Fremgangsmåden for at komme ud er den samme — kontakt indberetteren, betal eller aftal, og få sletningen bekræftet skriftligt.
Hvad du bør notere ved et opslag
- Hvem der har indberettet — navnet på registranten.
- Hvilket beløb sagen står med.
- Hvornår registreringen er oprettet — startpunktet for femårsfristen.
- Om der er én eller flere sager.
Uden de oplysninger kan du hverken betale den rette eller gøre indsigelse det rigtige sted.
Registret retter kun efter besked
Uanset hvor åbenlys en fejl virker, ændrer registret ikke noget af sig selv. Rettelsen skal komme fra den, der har indberettet. Derfor er det spild af tid at skrive til registret om en sag — og god tid givet ud at få indberetterens navn ved første opslag.
Hvem kan indberette?
Efter operatørens egen beskrivelse kan advokater, inkassobureauer, det offentlige og finansielle virksomheder indberette misligholdt gæld til Debitor Registret. Det er altså ikke en myndighedsafgørelse, men en indberetning fra den, der har pengene til gode.
Registret modtager ikke betalinger
Dun & Bradstreet oplyser selv, at Debitor Registret ikke er en inkassovirksomhed og derfor ikke har noget med selve betalingen at gøre. Det, registret kan, er at fortælle dig, hvilken registrant der har indberettet dig, og på hvis vegne.
Den oplysning er nøglen til alt videre: uden den ved du ikke, hvem du skal betale, forhandle med eller gøre indsigelse over for.
Hvad det koster at få indsigt
Det digitale opslag med MitID koster ingenting. Forlanger du derimod oplysningerne udleveret skriftligt, må et kreditoplysningsbureau opkræve et mindre beløb pr. påbegyndt side. Beder du ikke om skriftlig meddelelse, kan der ikke kræves betaling for svaret.
I praksis behøver du derfor sjældent betale noget. Bed kun om skriftlig dokumentation, hvis du skal bruge den til en klage eller en retssag.
Den rettighed, flest ikke kender
Efter Finanstilsynets beskrivelse kan et pengeinstitut ikke nægte at oprette en basal betalingskonto med henvisning til, at en forbruger er registreret i RKI. Banken skal svare senest 10 arbejdsdage efter en fuldstændig ansøgning, og et afslag skal som udgangspunkt begrundes.
Kontoen dækker det basale: hæve og indsætte kontanter, sende og modtage betalinger, betale med kort og bruge Betalingsservice — og den kan bruges som NemKonto. Uden den kan du hverken få løn udbetalt eller betale regninger, så det er den rettighed, der betyder mest i praksis.
Bemærk skellet: retten gælder kontoen, ikke kreditten. Banken skal give dig en konto; den skal ikke låne dig penge.
Kilder
Erhverv og privat
Registret dækker ikke kun privatpersoner. En virksomhed kan også indberettes, og konsekvenserne ligner: leverandører kan afvise kredit, og samarbejdspartnere kan bede om forudbetaling. Fremgangsmåden for at komme ud er den samme — kontakt indberetteren, betal eller aftal, og få sletningen bekræftet skriftligt.
Hvad du bør notere ved et opslag
Hvem der har indberettet, hvilket beløb sagen står med, hvornår registreringen er oprettet, og om der er én eller flere sager. Uden de oplysninger kan du hverken betale den rette eller gøre indsigelse det rigtige sted.
Registret retter kun efter besked
Uanset hvor åbenlys en fejl virker, ændrer registret ikke noget af sig selv. Rettelsen skal komme fra den, der har indberettet. Derfor er det spild af tid at skrive til registret om en sag — og god tid givet ud at få indberetterens navn ved første opslag.
Hvem kan slå dig op
Adgangen forudsætter et sagligt ærinde i forbindelse med kredit — typisk en långiver, en udlejer eller en leverandør, der overvejer at give dig kredit eller et abonnement. Din arbejdsgiver har ikke adgang, og hverken naboer eller familie kan slå dig op.
Det er værd at vide, fordi bekymringen for, at "alle kan se det", ofte fylder mere end de faktiske konsekvenser — som til gengæld er konkrete nok: afslag på kredit, krav om depositum og dyrere vilkår.
