kreditvurdering trods rki

En kreditvurdering er den samlede bedømmelse, en udbyder foretager, før den giver kredit. En registrering i et skyldnerregister indgår i den — men den er kun én ingrediens blandt flere.

Hvad der typisk vejer

• Indkomst. Størrelse og stabilitet.
• Faste udgifter. Husleje, forsikringer, abonnementer, eksisterende gæld.
• Rådighedsbeløb. Det, der er tilbage, når de faste udgifter er betalt.
• Betalingshistorik, herunder registreringer i skyldnerregistre.
• Udbyderens egen politik, som varierer fra sted til sted.

To ting det forklarer

Hvorfor du kan få afslag uden at stå registreret. Et rent opslag betyder ikke, at du kan låne. Rækker rådighedsbeløbet ikke, er svaret nej alligevel.

Hvorfor en registrering vejer så tungt. Den er ikke en vurdering, men en konstatering: en anden kreditor fik ikke sine penge, og hele rykkerforløbet blev gennemført uden betaling.

Kreditvurdering er ikke det samme som registret

Registret er en database over misligholdt gæld. Kreditvurderingen er udbyderens bedømmelse. Registret siger ikke, om du kan låne, og udbyderen er ikke forpligtet til at oplyse, hvad den har slået op i, eller hvad der afgjorde sagen.

Det er også derfor, et afslag sjældent kommer med en brugbar forklaring — og hvorfor din egen indsigt i registrene er den eneste måde at få vished om den del.

Hvad du selv kan gøre

1. Kend din status i begge registre.
2. Kend dit rådighedsbeløb. Sæt indtægter og faste udgifter op, før du søger.
3. Ryd op i det, du kan. Færre små kreditter og afsluttede sager gør billedet enklere.
4. Undgå mange ansøgninger i træk. Er årsagen den samme, bliver svaret det også.

Kontoen står uden for

Retten til en basal betalingskonto afhænger ikke af nogen kreditvurdering. Den gælder også med en registrering.

Rådighedsbeløbet er ofte det afgørende

Mange fokuserer på registret og overser tallet, der som regel vejer tungest: hvad der er tilbage, når faste udgifter er betalt. Er det for lavt, får du afslag, uanset hvor rent dit opslag er.

Sæt derfor tallene op, før du søger. Det giver også et realistisk billede af, hvad du faktisk kan bære — og det er en bedre beslutningsgrund end en godkendelse.

Flere ansøgninger hjælper ikke

Er årsagen til afslaget den samme hos den næste udbyder, bliver svaret det også. Brug tiden på at finde årsagen frem for at gentage ansøgningen.

Hvad du kan få oplyst

Du har ret til indsigt i, hvad der er registreret om dig. Du har derimod ikke krav på at få oplyst udbyderens interne kreditpolitik — den er deres.

Gebyrer og rykkere

Et forhold, der ofte overses i regnestykket: en bank må ikke opkræve mere end 100 kroner i rykkergebyr pr. rykker. Det følger af rentelovens § 9 b. Ser du højere gebyrer på en opgørelse, er det værd at bede om en specifikation.

Hvad du kan gøre på kort sigt

Nedbring det, der kan nedbringes, og undgå nye småkreditter. Et enklere billede med færre aktive aftaler vejer bedre end mange små, uanset hvad registret viser.

Rådighedsbeløbet vejer ofte tungest

Mange fokuserer på registret og overser tallet, der som regel afgør sagen: hvad der er tilbage, når faste udgifter er betalt. Er det for lavt, får du afslag, uanset hvor rent dit opslag er.

Sæt derfor tallene op, før du søger. Det giver også et realistisk billede af, hvad du kan bære — en bedre beslutningsgrund end en godkendelse.

Din ret til en bankkonto består

Efter Finanstilsynets beskrivelse kan et pengeinstitut ikke nægte at oprette en basal betalingskonto med henvisning til, at en forbruger er registreret i RKI. Banken skal svare senest 10 arbejdsdage efter en fuldstændig ansøgning, og et afslag skal som udgangspunkt begrundes.

Kontoen dækker det basale: hæve og indsætte kontanter, sende og modtage betalinger, betale med kort og bruge Betalingsservice — og den kan bruges som NemKonto. Retten gælder kontoen, ikke kreditten.

Sletning fjerner oplysningen, ikke gælden

En sag kan stå i højst fem år fra registreringsdatoen. Betaler du inden da, skal den, der har indberettet dig, melde sletningen — det sker ikke automatisk, fordi pengene er gået ind.

Og når registreringen forsvinder, forsvinder oplysningen, ikke skyldforholdet. Kreditor kan fortsat kræve pengene. At vente femårsfristen ud er derfor ikke en måde at slippe af med gæld på.

Kilder

• Finanstilsynet — spørgsmål og svar om pengeinstitutter
• DinInfo (Experian)
• Dun & Bradstreet — Debitor Registret
• Datatilsynet

Hvad der typisk vejer

Indkomstens størrelse og stabilitet, faste udgifter, rådighedsbeløb, betalingshistorik herunder registreringer, og udbyderens egen politik, som varierer fra sted til sted. Registret er kun én ingrediens blandt flere.

Flere ansøgninger hjælper ikke

Er årsagen til afslaget den samme hos den næste udbyder, bliver svaret det også. Brug tiden på at finde årsagen frem for at gentage ansøgningen. Du har ret til indsigt i, hvad der er registreret om dig — men ikke krav på at få oplyst udbyderens interne kreditpolitik.

Bed om begrundelsen

Et afslag uden forklaring efterlader dig med samme problem næste gang. Spørg, hvad der vejede — indkomst, rådighedsbeløb, en registrering — og brug svaret. Du har ret til indsigt i, hvad der er registreret om dig, men ikke krav på at få oplyst udbyderens interne kreditpolitik.

Hvad du kan flytte

Rådighedsbeløbet og betalingshistorikken. Begge tager tid, og begge betyder mere end en ny ansøgning hos den næste udbyder.

Registret er kun én ingrediens

Derfor kan du få afslag med et rent opslag, og derfor kan et afslag skyldes noget helt andet end registreringen — for lavt rådighedsbeløb, usikker indkomst eller udbyderens egen politik. At kende den faktiske årsag er forskellen på at rette noget og på at søge igen.

Hvad du har krav på

Indsigt i, hvad der er registreret om dig. Ikke indsigt i udbyderens interne kreditpolitik.

Kort sagt

En registrering vejer tungt, men afgør ikke alene sagen — og et rent opslag er ingen garanti for et ja. Får du afslag, så bed om begrundelsen frem for at søge videre: er årsagen den samme hos den næste udbyder, bliver svaret det også. Rådighedsbeløb og betalingshistorik er det, du faktisk kan flytte.